Mænds sundhed og sygdomme i Norden
Platform:
Mænds sundhed og sygdomme som et tværvidenskabeligt fagområde
findes foreløbig kun i spredt og ringe omfang i Norden. Mænds sundhed
og sygdomme omfatter en lang række fagområder indenfor
sundhedsvidenskab (andrologi, urologi, endokrinologi,
reproduktionsbiologi, almenmedicin m.fl.), socialvidenskaber
(epidemiologi, samfunds- og socialmedicin, sociologi m.fl.), psykologi
(kommunikation, forældreskabspsykologi, sundhedspsykologi m.fl.),
humanvidenskaber (antropologi, tekstanalyse, filosofi, etik m.fl.) og
kønsforskning i bred forstand. Disse forskellige faggrupper har ikke
hidtil dannet netværk eller haft fælles projekter i Norden.
Den overordnede målsætning for netværket er at bidrage til en
uddybning af forståelsen af fælles nordiske opfattelser og af
forskelle imellem de nordiske landes opfattelser af mænds sundhed og
sygdomme og forhold til sundhedsvæsnet
Begrundelsen for at fokusere på mænds sundhed og
sygdomme og forhold til sundhedsvæsnet er:
·Mænds forventede levetid
verden over og også i Norden er unødvendigt lav, og for mange mænd dør
for unge af årsager, som kunne forebygges.
·Antallet af tilfælde af
sygdomme, der er specifikke for mænd (især prostata- og
testikel-kræft) stiger hurtigt.
·Mænd har en særligt høj
dødelighed af en række sygdomme og af ulykker.
·Mænd har en særlig høj rate
af selvmord, samtidig med at mænds psykiske problemer synes
underbehandlet.
·Sundhedsvæsnerne verden over
og også i Norden har været langsomme til at forholde sig til mænds
særlige behov i forhold til sundhed og sygdomme.
At fokusere på mænds sundhed og sygdomme er at
benytte en særlig optik med det formål at få indsigt i forhold, som
hidtil har været underbelyste. Ses tingene fra den vinkel, får vi øje
på nye forhold, ligesom vi gør det, når vi ser på kvinders forhold,
geografiske forskelle, sociale uligheder m.v. vedrørende sundhed og
sygdomme. Når det drejer sig om at bruge manden som synsvinkel, ser vi
bestemte sygdomme (bl.a. prostata- og testikelcancer, erektil
dysfunktioner m.fl.), overrepræsentation af mænd i forhold til andre
sygdomme (ulykker, selvmord, overvægt, visse kræftformer mv.), store
forskelle i levetid imellem mænd og kvinder og kønsspecifik
sygdomsadfærd og kønsspecifikke oplevelser af sundhed og sygdomme.
Indsigt i disse forold skaber grundlag for forbedringer i
sundhedsvæsnet og sundhedspolitikken med henblik på målrettet og bedre
betjening af mænd, både hvad angår behandling, rehabilitering,
sundhedspædagogik og profylaktiske tiltag – herunder ikke mindst
tiltag vedrørende livsstilsforhold, der i disse år synes at være det
centrale fokusområde i forhold til de største og kraftigst voksende
sygdomsgrupper.
For at udforske og begribe de mange
problemstillinger vedrørende mænds sundhed og sygdomme er det
nødvendigt dels at arbejde tvær- og flervidenskabeligt og dels at
sætte et kønsperspektiv på forskningsområdet. Mænds sundhed og
sygdomme kan ikke forstås til bunds med mindre den
sundhedsvidenskabelige viden kombineres med psykologisk, sociologisk,
antropologisk, historisk, økonomisk, adfærdsmæssige etc. viden. Fx
synes på den ene side mænds sygdoms- og sundhedsadfærd og mænds
opfattelser af sygdom og på den anden side sundhedsvæsenets
kommunikation med og rekruttering af mænd til profylaktiske og
behandlingsmæssige tiltag at have betydning for forskellene i
middellevetid imellem kvinder og mænd. |