Men’s Health/ Mænds Sundhed og Sygdomme omfatter:

• Sygdomme og fagområder der specifikt vedrører mænd og drenge
• Mandlig fertilitet
• Andrologi, xyy, xxy mv.
• Prostata- og testikellidelser
• Mandlige seksuelle dysfunktioner
• Mandlige genitale malformationer
• Mandlig endokrinologi
• Mandlig osteoporose
• Mænds aldring

• Sygdoms- og sundhedsområder hvor mænd og drenge skiller sig ud epidemiologisk
• Levetid
• Dødelighed i forhold til en række sygdomme
• Hjerte-kar-sygdomme
• Blodtryk
• Kræftsygdomme
• Selvmord
• Ulykker
• Leversygdomme
• Visse psykiske lidelser – kønsspecifikke symptomer

• Mænds sundhedsadfærd og mænds opfattelser af symptomer og sygdom
• Har mere ’risk taking’ – mere farligt arbejde
• Reagerer senere på symptomer på sygdom
• Går langt mindre til praktiserende læge
• Underforbrugere af forebyggende tiltag
• Dårligere pasning af medicinsk behandling
• Mandespecifikke krisereaktioner

• Sundhedsvæsnets betjening af mænd
• Rekruttering til undersøgelser, behandling, screening etc.
• Åbningstider i forhold til arbejde
• Samtaleformer: mænd - sundhedspersonale
• Kommunikationsformer vedrørende sundhed og sygdom i kampagner og medier
• Mænd som fædre under graviditet, fødsel og barsel – og i.f.t. sundhedsplejen

• Forskningsområder med mænd/køn fokus
• Andropause eller ej – mænds hormoner
• Aldring og overgangsalder – fysiologisk og psykosocialt
• Testikel- og prostatakræft
• Sædkvalitet
• Depressioner og selvmord
• Kommunikation på hospital og i almen praksis
• Sygdomsopfattelser og krisereaktioner
• Og meget, meget mere

Men’s Health er et tværvidenskabeligt felt. Mænds sundhed og sygdomme som et tværvidenskabeligt fagområde findes foreløbig kun i spredt og ringe omfang i Danmark. Mænds sundhed og sygdomme omfatter en lang række fagområder indenfor:

• Sundhedsvidenskab (andrologi, urologi, endokrinologi, reproduktionsbiologi, almenmedicin m.fl.),
• Socialvidenskaber (epidemiologi, samfunds- og socialmedicin, sociologi m.fl.),
• Psykologi (kommunikation, forældreskabspsykologi, sundhedspsykologi m.fl.),
• Humanvidenskaber (antropologi, tekstanalyse, filosofi, etik m.fl.)
• Kønsforskning i bred forstand.

Disse forskellige faggrupper har ikke hidtil dannet netværk eller haft fælles projekter i Danmark.

Begrundelsen for at fokusere på mænds sundhed og sygdomme og forhold til sundhedsvæsnet er:

• Mænds forventede levetid verden over og også i Danmark er unødvendigt lav, og for mange mænd dør for unge af årsager, som kunne forebygges.
• Antallet af tilfælde af sygdomme, der er specifikke for mænd (især prostata- og testikel-kræft) stiger hurtigt.
• Mænd har en særligt høj dødelighed af en række sygdomme og af ulykker.
• Mænd har en særlig høj rate af selvmord, samtidig med at mænds psykiske problemer synes underbehandlet.
• Sundhedsvæsnerne verden over og også i Danmark har været langsomme til at forholde sig til mænds særlige behov i forhold til sundhed og sygdomme.

At fokusere på mænds sundhed og sygdomme er at benytte en særlig optik med det formål at få indsigt i forhold, som hidtil har været underbelyste. Ses tingene fra den vinkel, får vi øje på nye forhold, ligesom vi gør det, når vi ser på kvinders forhold, geografiske forskelle, sociale uligheder m.v. vedrørende sundhed og sygdomme. Indsigt i disse forhold skaber grundlag for forbedringer i sundhedsvæsnet og sundhedspolitikken med henblik på målrettet og bedre betjening af mænd, både hvad angår behandling, rehabilitering, sundhedspædagogik og profylaktiske tiltag – herunder ikke mindst tiltag vedrørende livsstilsforhold, der i disse år synes at være det centrale fokusområde i forhold til de største og kraftigst voksende sygdomsgrupper.

For at udforske og begribe de mange problemstillinger vedrørende mænds sundhed og sygdomme er det nødvendigt dels at arbejde tvær- og flervidenskabeligt og dels at sætte et kønsperspektiv på forskningsområdet. Mænds sundhed og sygdomme kan ikke forstås til bunds med mindre den sundhedsvidenskabelige viden kombineres med psykologisk, sociologisk, antropologisk, historisk, økonomisk, adfærdsmæssige etc. viden. Fx synes på den ene side mænds sygdoms- og sundhedsadfærd og mænds opfattelser af sygdom og på den anden side sundhedsvæsenets kommunikation med og rekruttering af mænd til profylaktiske og behandlingsmæssige tiltag at have betydning for forskellene i middellevetid imellem kvinder og mænd.

Med udgangspunkt i ovenstående er der i en række lande verden over – USA, England og Wales, Skotland, Australien, Østrig, Holland, Irland m.fl. – etableret nationale forsker- og lobbygrupper vedrørende dette emne. Selskab for Mænds Sundhed, SMSdk er den danske pendant.. Der findes også et ’European Men’s Health Forum Network’, hvori SMSdk deltager, og et ’International Society for Men’s Health’. Der afholdes ligeledes jævnligt verdenskongresser om emnet.

Også på nordisk plan søges der arbejdet for Men’s Health. I 2003 mødtes repræsentanter fra Danmark, Norge og Sverige for at diskutere muligheden for et nordisk forskningssamarbejde om mænds sundhed og sygdomme. 19.-20. juni 2004 afholdes den første danske forskerkonference om Mænds Sundhed og Sygdomme i København , med repræsentation fra European Men’s Health Forum, WHO og både svenske og norske oplægsholdere.

At anvende en ’Men’s Health’-optik på sundhed og sygdomme i et tværfagligt samarbejde synes at kunne skabe en viden der kan bidrage til en forbedret sundhedsservice som helhed.