| HVAD ER MEN'S HEALTH |
||
| Er du mand for dit helbred | Men's health- Vidste du det? | Mænd - et nyt fagområde |
Men’s Health/ Mænds Sundhed og Sygdomme omfatter:
Men’s Health er et tværvidenskabeligt felt. Mænds sundhed og sygdomme som et tværvidenskabeligt fagområde findes foreløbig kun i spredt og ringe omfang i Danmark. Mænds sundhed og sygdomme omfatter en lang række fagområder indenfor:
Disse forskellige faggrupper har ikke hidtil dannet netværk eller haft fælles projekter i Danmark. Begrundelsen for at fokusere på mænds sundhed og sygdomme og forhold til sundhedsvæsnet er:
At fokusere på mænds sundhed og sygdomme er at benytte en særlig optik med det formål at få indsigt i forhold, som hidtil har været underbelyste. Ses tingene fra den vinkel, får vi øje på nye forhold, ligesom vi gør det, når vi ser på kvinders forhold, geografiske forskelle, sociale uligheder m.v. vedrørende sundhed og sygdomme. Indsigt i disse forhold skaber grundlag for forbedringer i sundhedsvæsnet og sundhedspolitikken med henblik på målrettet og bedre betjening af mænd, både hvad angår behandling, rehabilitering, sundhedspædagogik og profylaktiske tiltag – herunder ikke mindst tiltag vedrørende livsstilsforhold, der i disse år synes at være det centrale fokusområde i forhold til de største og kraftigst voksende sygdomsgrupper. For at udforske og begribe de mange problemstillinger vedrørende mænds sundhed og sygdomme er det nødvendigt dels at arbejde tvær- og flervidenskabeligt og dels at sætte et kønsperspektiv på forskningsområdet. Mænds sundhed og sygdomme kan ikke forstås til bunds med mindre den sundhedsvidenskabelige viden kombineres med psykologisk, sociologisk, antropologisk, historisk, økonomisk, adfærdsmæssige etc. viden. Fx synes på den ene side mænds sygdoms- og sundhedsadfærd og mænds opfattelser af sygdom og på den anden side sundhedsvæsenets kommunikation med og rekruttering af mænd til profylaktiske og behandlingsmæssige tiltag at have betydning for forskellene i middellevetid imellem kvinder og mænd. Med udgangspunkt i ovenstående er der i en række lande verden over – USA, England og Wales, Skotland, Australien, Østrig, Holland, Irland m.fl. – etableret nationale forsker- og lobbygrupper vedrørende dette emne. Selskab for Mænds Sundhed, SMSdk er den danske pendant.. Der findes også et ’European Men’s Health Forum Network’, hvori SMSdk deltager, og et ’International Society for Men’s Health’. Der afholdes ligeledes jævnligt verdenskongresser om emnet. Også på nordisk plan søges der arbejdet for Men’s Health. I 2003 mødtes repræsentanter fra Danmark, Norge og Sverige for at diskutere muligheden for et nordisk forskningssamarbejde om mænds sundhed og sygdomme. 19.-20. juni 2004 afholdes den første danske forskerkonference om Mænds Sundhed og Sygdomme i København , med repræsentation fra European Men’s Health Forum, WHO og både svenske og norske oplægsholdere. At anvende en ’Men’s Health’-optik på sundhed og sygdomme i et tværfagligt samarbejde synes at kunne skabe en viden der kan bidrage til en forbedret sundhedsservice som helhed. |
||