<%@LANGUAGE="JAVASCRIPT" CODEPAGE="1252"%> programmer

MHW 2004

Mænds Sundhed og Sygdomme på dagsordnen
i ugen 14. til 20. juni

Også i Danmark markeres den internationale ”Men’s Health Week” – ligesom i USA, England, Australien, Østrig, Irland, Canada, Tyskland og mange flere lande.

Rigshospitalet, Sundhedsstyrelsen, Ligestillingsministeriet, Selskab for mænds sundhed og Syddansk Universitet er gået sammen om at markere Men’s Healt Week 2004 i Danmark fordi:

  • Mænds forventede levetid verden over og i Danmark er unødvendigt lav, og for mange mænd dør for unge af årsager, som kunne forebygges.
  • Antallet af tilfælde af sygdomme, der er specifikke for mænd (især prostata- og testikel-kræft) stiger hurtigt og er særligt høj i Danmark.
  • Mænd har en særligt høj dødelighed af en række sygdomme og af ulykker.
  • Mænd har en særlig høj rate af selvmord, samtidig med at mænds psykiske problemer synes underbehandlet.
  • Mænd har en unødvendig risikoadfærd på en række områder – bl.a. i trafikken
  • Sundhedsvæsnerne verden over og også i Danmark har været langsomme til at forholde sig til mænds særlige behov i forhold til sundhed og sygdomme.

Men’s Health Week 2004 i Danmark markeres bl.a. med:

  • Tirsdag d. 16. juni åbnes ugen med et arrangement på Rigshospitalet kl. 13.00. Her taler bl.a. Medicinaldirektør Kristian Gøttrik, Peter Geisler Qvortrup fra ’Lægens Bord’ i DRTV, Alan White fra European Men’s Health Forum taler om en undersøgelse af mænds sundhed og sygdomme i 17 europæiske lande, og Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed om en aktuel undersøgelse af den danske befolknings middellevetid. En ny folder om mænds sundhed og sygdomme fra Sundhedsstyrelsen vil blive præsenteret.
  • Onsdag den 17. juni kan mænd ved et arrangement på Rådhuspladsen i København få et helbredstjek ved Københavns kommunes ’Folkesundhed København’. En række andre aktiviteter på Rådhuspladsen vil fra kl. 14 til 18 markere temaet – bl.a. vil der være opstillet romaskiner, hvor mænd kan afprøve deres kondition, der vil være stuntoptræden for at gøre opmærksom på mænds risikoadfærd, der vil blive delt kondomer ud for at opfordre mænd til sund seksuel aktivitet m.m. Sundhedsstyrelsens folder deles ud.
  • Torsdag den 18. juni forestår Ministeriet overrækkelse af ’Men’s Health Prisen 2004’ til en person der har gjort en stor indsats i arbejdet med mænd i krise. Arrangementet finder sted ??
  • Lørdag den 19. og søndag den 20. juni afholdes den første danske faglige konference om mænds sundhed og sygdomme. På konferencen vil der være indlæg fra bl.a.: Ian Banks, MD, Storbritannien, Præsident for European Men’s Health Forum: “Health: A no Man’s Land” og Wolfgang Rutz, MD PhD, Uppsala Academic Hospital; former WHO, Regional Office for Europe: "Men's Health on the European Health Agenda - Experiences from 6 years work on mental health at the WHO in Europe". Konferencen afholdes på Rigshospitalet.

Yderligere oplysninger fås hos:

Chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet, tlf.: 35 45 47 67
Konsulent Regitze Siggaard, Sundhedsstyrelsen, tlf.: 72 22 77 17
Informationsmedarbejder Nicolai Schacke, Ligestillingsministeriet, tlf.: 33 92 33 11
Sekretær for Men’s Health Week 2004 Danmark, Kristina Uddin, tlf.: 35 45 40 73