MHW 2006

Men's Health Week - program        Trykt program

 

Men's Health 2006 Week i medierne

Pressemeddelelser

Men’s Health Week 2006 havde mænds mentale sundhed i fokus for markeringen af mænds sundhed og sygdomme.
Se pjecer for ugen her:

            

Hovedtemaer:

  • Dobbelt så mange mænd som kvinder begår selvmord

  • Dobbelt så mange kvinder som mænd får diagnosen depression

  • Men symptomer som ’vredesudbrud’, ’lav stresstærskel’ og ’aggressivitet’, der hyppigst ses hos mænd, overses ofte

  • Tre gange så mange mænd som kvinder har et alkohol- eller stofmisbrug

  • Mænd kan få fødselsdepressioner. Det er hidtil blevet overset i sundhedsvæsenet

  • Mænds psykiske problemer er underbehandlede

  • Der er behov for at være opmærksom på særlige symptomer, der optræder hyppigere hos mænd

  • Der er behov for særlig opmærksomhed i forhold til ældre mænd og mænd med anden etnisk baggrund end dansk

  • Mænd har svært ved at henvende sig til lægen med psykiske problemer - Også ved stress og kriser

  • Sundhedsvæsenet må åbne øjnene for mænds kommunikationsmåder, når det drejer sig om sygdom og sundhed

  • Mænd får ikke den oplysning, modtagelse eller behandling, der er mest relevant for dem

     

    Men's Health Week 2006 i Danmark blev arrangeret i samarbejde mellem:

 

Kontakt:
Chefpsykolog Svend Aage Madsen, Rigshospitalet, formand for SMSdk,
svaam@rh.hosp.dk tlf.: 35 45 47 67

Projektleder Regitze Siggaard, Sundhedsstyrelsen,
rsi@sst.dk tlf.: 72 22 77 17

 

 

 

 

 

 

 

Se præsentationer
fra Odense og Ålborg:
Her og Her
Men's Health Week 2006:
 

Se præsentationer
fra seminaret:

MÆND OG PSYKOTERAPI

 

 

Årets Men's Health Pris gik til:
Jan-Henrik Winsløv,

Annette Erlangsen, og
Elene Fleischer,

Forskergruppen Ældre og Selvmord


Regitze Siggaard fra Sundhedsstyrelsen overrækker årets Men's Health Pris


Partnere i MHW2006:
4 Landsforeningen SIND
4 Landsforeningen for Efterladte
    efter Selvmord

4 InformationsCentret Odense
    Universitetshospital

4 Center for Gerontopsykologi,
    Psykologisk Institut, Århus Universitet

4 Forskergruppen Ældre & Selvmord
4 Anti Doping Danmark
4 Center for Selvmordsforebyggelse i
    Nordjylland

4 PROPA (Prostatacancer Patientforen.)
4 Fagforbundet 3F
4 Det selvmordsforebyggende
    netværk på Fyn
4
Lysthuset, Århus Amt

Teater: MAN O  MAN

 

Formålet med at afholde Men's Health Week i 2006: For fjerde år i træk at gennemføre oplysningsaktiviteter og afholde en række arrangementer, der markerer emnet offentligt og specielt i forhold til sundhedspersonale. Der vil blive taget initiativ til at andre organisationer laver aktiviteter, der retter sig mod mænds generelle sundhed. Det sker igennem opfordringer til at blive partner i Men's Health Week 2006. Se mere her. Se om tidligere års Men's Health Week: Her

Læs om Men's Health Week i andre lande: Storbritannien, USA, Australien,

 


‘Men’s Health Week 2006’ i Danmark
Kommissorium for initiativgruppen

Baggrund
Baggrunden for Men’s Health Week er, at flere lande i en årrække har afholdt en sådan uge hver for sig, I 2002 besluttede organisationerne:

International Society for Men’s Health
European Men’s Health Forum
Men’s Health Forum (England and Wales)
Men’s Health Forum Scotland
Men’s Health Information and Resource Centre (Australia)
Men’s Health Network (USA)

at etablere en International Men’s Health Week hvert år í juni. Formålet hermed er at øge opmærksomheden på mænds sundhed og sygdomme og at opfordre til at et sådant kønsperspektiv indgår såvel i sundhedspolitik som i forskning i sygdomme og sundhed.

Det førte i 2003 til arrangementer i bl.a. USA, England, Skotland, Australien, Østrig og Canada og til de første arrangementer Danmark.

Siden er der afholdt Men’s Health Week i Danmark i 2004 og 2005 hvor Sundhedsstyrelsen, Rigshospitalet, Selskab for Mænds Sundhed Danmark, Ligestillingsministeriet, Sex og Samfund har været i initiativgruppen. Desuden har flere patientforeninger benyttet ugen til aktiviteter.

Begrundelsen for at fokusere på mænds sundhed og sygdomme er – ifølge deklarationen fra de seks internationale organisationer bl.a.:
• Mænds forventede levetid er unødvendigt lav, og for mange mænd dør for unge af årsager, som kunne forebygges.
• Antallet af tilfælde af sygdomme, der er specifikke for mænd (især prostata- og testikelkræft) stiger hurtigt.
• Mænd har en særligt høj dødelighed af en række sygdomme.
• Mænd har en særlig høj rate af selvmord, samtidig med at mænds psykiske problemer synes underbehandlet.
• Sundhedsvæsnerne verden over har været langsomme til at forholde sig til mænds særlige behov i forhold til sundhed og sygdomme – der har været gjort alt for lidt for at engagere mænd i at benytte sig hurtigere og mere effektivt af sundhedsvæsnets tilbud.

Formål med initiativgruppen for 2006
Men’s Health Week 2006 vil have mænds mentale sundhed i fokus for markeringen af mænds sundhed og sygdomme. Desuden tages initiativ til at andre organisationer laver aktiviteter, der retter sig mod mænds generelle sundhed.

MHW 2006 i Danmark arrangeres i samarbejde mellem Rigshospitalet, Sundhedsstyrelsen, Psykiatrifonden, Selskab for Mænds Sundhed, Danmark og enkeltpersoner der er specialister på relevante områder. Formålet er at gennemføre oplysningsaktiviteter og afholde en række arrangementer, der markerer emnet offentligt og specielt i forhold til sundhedspersonale.

Gruppen har til formål at være initiativtager til og koordinator for aktiviteter under ’Inter-national Men’s Health Week 2006’s i Danmark i ugen 12. juni til 18. juni 2006. Formålet er at Danmark på linje med efterhånden mange andre lande bruger denne uge til at sætte et særligt fokus på mænds psykiske sundhed og sygdomme.


Gruppen vil inddrage en række ressourcepersoner samt skabe grundlag for en synlig markering af ugens tema. Gruppen vil således aktivt arbejde for medieomtale af ugens aktiviteter og problemstillingerne relateret til ugen. Endvidere vil gruppen forsøge at få andre aktører, der bl.a. har mænd som målgruppe (f.eks. patientorganisationer mv.) motiveret til at sætte fokus på mænds generelle sundhed i ugen.

Organisering
Samarbejdet består i en initiativgruppe med følgende medlemmer:

Svend Aage Madsen, ph.d., chefpsykolog, Rigshospitalet, og formand for Selskab for Mænds Sundhed, Danmark
Regitze Siggaard, projektleder, Sundhedsstyrelsen
Jes Gerlach, dr. med, formand for Psykiatrifonden
Merete Nordentoft, overlæge, psykiater, Bispebjerg Hospital
Tina Juhl, psykolog, Rigshospitalet, EU-forskningsprogrammet om Fædre og fødselsdepressioner
Hanne Olsen, psykolog, bestyrelsesmedlem i Selskab for Mænds Sundhed, Forskningsprogrammet mænd og overvægt
Simon S. Simonsen, ph.d., filosof, bestyrelsesmedlem i Selskab for Mænds Sundhed

Andre interessenter og deltagere kan tænkes at knytte sit til initiativgruppen.

København 2. december 2005