%@LANGUAGE="JAVASCRIPT" CODEPAGE="1252"%>
| Pressemeddelelse den 8. maj 2010 | |
|
Til pressen – orientering om Men’s Health Week 2010 Så nærmer tiden sig for dette års Mænds Sundhedsuge den 14.-20. juni. Årets tema er: Mænd, Krop og Kost - Mere fysisk aktivitet og sundere mad til mænd! Fysisk aktivitet og bedre kost kan forbedre alle aspekter af mænds sundhed – fra at tabe sig og reducere stress til at mindske risikoen for kræft, hjertesygdomme og diabetes, for ikke at tale om at bedre seksuallivet. Der er i høj grad brug for det, fordi: Ø Omkring 14 % af alle danske mænd fysisk inaktive. Ø Hvert år dør ca. 2.300 mænd relateret til fysisk inaktivitet. Det er 7-8 pct. af mænds dødsfald Ø Fysisk inaktive mænd dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive Ø Hvert år dør over 2.000 mænd relateret dårlig kost. Det er 7-8 % af alle mænds dødsfald For at markere ugen har vi et væld af aktiviteter. De er præget af at ugen falder sammen med starten på VM i fodbold. Derfor udtaler DBU sin støtte til ugen. Over hele landet, bl.a. i 28 kommuner, sættes der fokus på mænds sundhed: · Mænd bliver sundhedstjekket bl.a. på genbrugspladserne, i byggemarkeder, på arbejdspladser, på golfbanen, i indkøbscentre osv. Der vil blive afholdt konferencer, fodboldturneringer, større events i bybilledet og meget mere. · Mænd, der har fået et helbredstjek i ugen, kan få mere at vide om resultaterne på Netdoktor.dk · Der er produceret en række sunde opskrifter bl.a. til brug i kantiner. · Der gennemføres en motions fodboldturnering med 5 mand pr. hold i udvalgte byer i Danmark · Ligestillingsminister Lykke Friis, der jo også er helt vild med fodbold, taler på ugens centrale arrangement d. 16. juni på Amager Strandpark. · Men’s Health Prisen 2010 overrækkes ved en begivenhed den 16. juni på Amager Strandpark. · Fagforbundet 3F gennemføre i samarbejde med Diabetesforeningen en række test på medarbejdere indenfor transportsektoren · Der afvikles en vidensdag om mænd og overvægt den 27. maj · ..og meget mere For yderligere oplysninger se især: www.sundmand.dk v. Svend Aage Madsen
| |